11. oktober 2011

Gode råd fra andre pendlere

Hensikten med denne bloggen er å kunne gi andre i samme situasjon, gode råd og tips til pendlerlivet. Samtidig vil også andre som har en mer "normal" hverdag med 8-16-jobb, lettere kunne sette seg inn i utfordringene vi pendlere lever med på godt og vondt.

Anja O i Danmark har skrevet et meget godt innlegg om det å starte som pendler, og artikkelen er meget underholdende - les selv:

Jeg er begyndt at få en smag på livet som pendler. Jeg bruger i disse dage 25 % af min vågne tid på transport, hvilket (hvis i skulle være i tvivl) svarer til 4,5 time om dagen.
Jeg er dog stadigvæk lidt af en rookie og jeg har mange ting jeg skal arbejde på for ligesom at blende ind med det proffesionelle pendlerfolk – der skal ikke meget ind til at afsløre at man er ny…

Her er mine målsætninger til fremtiden, som skal opfyldes hvis jeg skal være en rigtig pendler:
  • Lad være med at komme 15 minutter før toget kører (især når det kører 6.33) – en rigtig pendler kommer 6.32.
  • Hold øje med hvor toget stopper på perronnen så du kan lege overskudsperson og stå lige der hvor døren “tilfældigvis” lander.
  • Lad være med at panikke hvis skærmen på stationen ikke opdaterer. Ifølge de rigtige pendlere er de nemlig meget dårlige til at opdatere skærmen mellem 6.20 toget og 6.33 toget, men alle ved jo alligevel hvad forskellen på udseendet på de to toge er. 6.20 toget har en orange stribe på maven og 6.33 toget har 2 etager…
  • Lad være med at spørge andre personer om spørgsmål som “Ved du om det her er 6.33 toget?” – det afslører dig øjeblikkeligt som rookie!
  • Når toget kommer skal du ikke begynde at overveje hvor du skal sidde i dag, du skal bare stile direkte mod stampladsen og sende onde øjne, hvis nogen har været så uforskammet at sætte sig på pladsen før dig eller hvis nogen – Gud forbyde det – skulle stå i vejen for dig på din direkte rute til stampladsen.
  • Lad være med at kigge på skærmen i toget hvor der står “Næste station: Ringsted”. En ægte pendler ved præcis hvor toget stopper, i hvilken rækkefølge og det eksakte tidspunkt på sekundet for hver eneste frickin’ station.
  • Lad være med at købe billetten på nettet aftenen før – der er ikke noget der skriger rookie som at komme med sit A4 papir, wildcard og kørekort når alle de andre har de små blå hemmelig kort med personligt billede. Selv konduktøren kigger underligt på dig. Fnys!
  • Lad også for guds skyld være med at kigge på den rejseplansbeskrivelse du printede ud sammen med billetten, hvor der står hvilket s-tog og bus du skal med på hvilket tidspunkt for at være på den ønskede destination kl 8.00.
  • Når toget standser og du skal af, skal du gøre som alle de andre: LØB! Løb for livet! Løb som du aldrig har løbet før… Lige meget hvad du skal, skal du løbe. Løb til bussen, s-toget, dit arbejde whatever. Bare løb…
  • Lad være med at stå på den forkerte s-togs perron og undre dig over i 5 minutter, hvorfor der står at H s-toget ikke kører igennem Herlev når rejseplanen siger det. H-toget kører åbenbart 2 veje og man skal stå på den ene perron hvis man vil mod Herlev og på en anden perron hvis du vil mod København. Det er meget afslørende når man står og nærstuderer de ophængte plakater på de respektive perronner og ligner et stort spørgsmålstegn.
  • Lad være med at sige til buschaufføren: “Vil du sige til når vi er ved xxx” – det skriger heller ikke ligefrem rutineret pendler vel?
Jow jow… I kan tro jeg hygger mig. Var ude af døren kl 5.45 i morges og hjemme igen 17.10. Og vi stoppede endda tidligt i dag. Synes mit liv er hårdt.
I morgen skal jeg ikke afsted, og det glæder jeg mig allerede til :)

Hennes blogg finnes her http://www.anjao.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar